Region Hovedstaden, Vandreture i Danmark

Vandring med børn: Den bedste førstegangsoplevelse (6 km)

Vil du gerne på vandretur med dit barn? Vandring med børn kan være en fantastisk familie oplevelse, men før I sætter ud på en uge i dolomitterne, skal I øve jer hjemmefra. Denne vandretur er nøje udvalgt og tilrettelagt til at give familien den bedste førstegangsoplevelse, uanset om det er med eller uden overnatning i shelter eller telt.

Hvad udgør en børnevenlig vandrerute?

En børnevenlig vandrerute er hverken for lang eller for kuperet i terræn. Den er pakket med naturaktiviteter som lægger op til nysgerrig opdagelse sammen. Det er også vigtigt, at den første vandretur med dine børn er en sjov og nærværende oplevelse, uden at være for hård.

Læs også: 10 gode råd til en børnevenlig vandretur

Jeg vil anbefale at tage den første vandretur i en skov, fordi der er masser af spændende ting at kigge på, lege med og opdage. Er det tilmed muligt at kombinere vandreruten med en sø eller vandhul er du næsten sikret en successfuld førstegangsoplevelse; vandleg er altid sjovt for børn (og barnlige sjæle).

Hvordan får jeg lokket mit barn med på vandretur?

Jeg vil mene at det afhænger af alderen på dit barn, hvordan du får overbevist dit barn om, at det bliver en sjov aktivitet. Jeg er ingen børneekspert, men fra egne erfaringer giver jeg gerne nogle gode råd.

  1. Lad være med at kommunikere direkte, at det er en vandretur i skal ud på (de første gange).
    Fokuser i stedet på de sjove aktiviteter I skal lave sammen. Årsagen er, at en vandretur kan være en udefineret mystisk størrelse for et barn, som ikke har fornemmelse for distancer. For større børn, kan det virke outright kedeligt. Ved at fokusere på de sjove aktiviteter fremfor selve vandreruten, laver du en positiv forbindelse i dit barns hjerne. Introducer senere terminologien ‘vandretur’.
  2. Vis din entusiasme for at tilbringe tid sammen med dit barn.
    Hvis der er noget dit barn elsker, er det at få opmærksomhed fra sin mor og far. Det kan derfor være en god taktik, at bruge dette ‘kort’ til at lokke dit barn med på vandretur. Brug igen aktiviteterne som afsæt for din glæde: “Jeg glæder mig til at drikke kakao med dig i skoven” eller “Jeg glæder mig til at se dig klatre i træerne”.
  3. Begejstring smitter.
    Børn er 100-meter mestre i at mærke stemning og humør. Læg derfor ikke skjul på din egen begejstring for turen; hverken før, under eller efter turen (men pas på med ikke at sætte forventningerne for højt).
  4. Motiver dit barn med en belønning
    Jeg elsker bestikkelse. Så det sagt. Vi er ikke ude i, at du skal love dit barn 1000 kr. for at komme med, det vil være en dårlig vej at gå ned af. Det skal selvfølgelig være noget der er tilpasset, alt efter hvad I skal. Med udgangspunkt i, hvad der vil være fedt for dit barn, så brug det som motivation for at komme med. På denne tur sluttede vi f.eks. af på naturlegepladsen, som egentlig var det, som min søn glædede sig mest til.
  5. Involver større børn i planlægningen
    Det kan være motiverende for et større barn at være med i planlægningen af turen. Måske er der en oplevelse de ønsker sig, et bestemt sted de ønsker at se, eller noget særligt de gerne vil have på menuen. Inddragelse i planlægningen kan være en god investering.

Læs også: What motivates your child (eksternt link)

Vandrerute for børn i Nordsjælland

Esrum Sø

Rute: Rundtur ved Esrum
Niveau: 
Nem
Terræn: 
Grusstier
Længde: 
6 km
Transport:
Der er busser til Esrum Kloster hvor ruten starter og slutter. Der er en stor parkeringsplads ved Esrum Kloster.
Overnatning: Der er shelter ved Esrum Sø som skal bookes, men ingen teltpladser langs denne rute. Benyt www.udinaturen.dk og Shelter App’en for at se alle mulighederne. Overvej om I skal gå ruten baglæns hvis I skal overnatte.
Faciliteter: Der er vand og toiletter ved Esrum Kloster. Derudover er der muldtoilet ved shelteret (punkt 2). Indkøb er ikke muligt i Esrum.

Her er en virkelig god begynder vandrerute for børn. Ruten er kun 6 km lang med byder op til en masse sjove aktiviteter. Det er virkelig en all inclusive lille vandretur med skov, sø, shelter, legeplads og adgang til mange faciliteter.

Shelter ved Esrum Sø

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *