Region Hovedstaden, Vandreture i Danmark

Den Danske Pilgrimsrute: Farum – Ballerup (14 km)

Jakobsvejen, også kendt som Den Danske Pilgrimsrute, byder på ca. 1000 km vandring i Danmark – og er en del af den officielle pilgrimsrute til Santiago De Compostela. Læs mere om Den Danske Pilgrimsrute

Denne etape formår på nøjagtig samme måde som etapen Allerød-Farum at snog sig igennem grønne oaser i tætbefolkede områder, så man nærmest glemmer at man vandrer blot er 22 km fra rådhuspladsen i København. Det gør også etapen ideel til en dagsvandring for hovedstadsfolket, for det er nemt at komme fra A til B med offentlig transport. Faktisk har jeg gået netop denne del af pilgrimsruten en del gange, bare fordi den er god. Vær dog opmærksom på, at skiltningen for ruten var mangelfuld eller forvirrende, så tag kort/gps med.

Etapebeskrivelse og GPS

Rute: Farum – Ballerup (14 km)
Niveau: 
Nem.
Terræn: 
Primært skovstier, markstier og en smule asfalt til start/slut.
Længde: 
ca. 14 km
Transport: 
S-toget og busser fra Nordsjælland stopper i Farum hvor ruten påbegyndes. Fra Ballerup kører også S-tog og busser. Benyt www.rejseplanen.dk.
Overnatning: Der er flere muligheder for overnatning i shelter og telt ved Furesøen, Farum Sø samt Jonstrup Vang ca. 11 kilometer inde på ruten. Tjek udinaturen.dk og shelter app’en for faciliteter og booking-status. Du kan også sove på et Bed&Breakfast, benytte Airbnb eller hotel i Farum eller Ballerup.

Det blev en spontan aftentur efter at have afleveret stumpen til samvær hos sin far på Amager. Jeg havde købt DSBs rejsepas, men ferien, hvor vi skulle have rejst Jylland tynd med DSB, blev lidt anderledes da vi lige pludselig skulle hente en ny bil… i Horsens 😅.

Men nu er der ny bil. Den gamle havde i den grad udtjent sin værnepligt og endda fungeret som shelter med en madras bagi. Det kan vi ikke i den nye, som desuden er alt for fin til den slags beskidte eventyr anyways.

Det jeg ville med det var, at jeg altså følte jeg havde nogle kilometer til gode hos DSB for mit ubenyttede rejsepas og jeg tog derfor toget til Farum og hjem igen. 2 timer hver vej for en tur som i bil tager 30 min 😅.

Det blev altså halvsent før jeg startede vandreturen og det nåede da også at blive 23 før jeg var hjemme igen.

Med mine 4 km/t i gennemsnit med pauser er det jo ikke fordi jeg går hurtigt. Det er jo et princip om at nyde turen snarere end at nå fra A til B hurtigst muligt.

En nem start

Klokken aftensmadstid begiver jeg mig ud på ruten på sulten mave. Ikke super smart, men 7-eleven havde ikke noget jeg ville have og der var ikke andre alternativer i nærheden. Tænkte at fange noget på vejen, i værløse eller worst-case ved ankomst i Ballerup.

Det er nemt at starte ruten, man skal egentlig bare følge jernbanen på den vestlige side og det er først efter bådhuset ved Farum Sø at man lige skal være opmærksom på at gå den rigtige vej. Selvom man går lige op og ned af Hillerødmotorvejen går der ikke længe før de store træer og natur sluger støjen, men den er der i baggrunden. Et stykke tid i hvertfald.

Farum Sø

Skiltning som vinden blæser

Altså… jeg ved ikke hvad der sker for skiltningen af Pilgrimsruten i Danmark. Jeg har brygget på flere teorier i løbet af de mange vandreture, og det er min konklusion at det er uerfarne vandrere (eller slet ikke vandrere) som har sat skiltene op.

De er i hvertfald ikke pålidelige.

Hvis man har prøvet at vandre i Sverige, hvor markeringen er på hvert andet træ, eller i Italien/Spanien hvor caminoerne også er godt markeret, så kommer man til at fare rigtig meget vild i Danmark hvis man ikke har GPS med.

Ud over at de små vejvisere mangler kritiske steder hvor man bl.a. skal dreje, så vender pilene også lidt sjovt. I stedet for lige ud, som typisk markeres med en pil opad, så er det markeret med en pil til venstre 2-5 meter inde (altså peger på sporet man skal gå på). Derudover, så er det min teori at de er sat op om vinteren… for de er ofte gemt bag højt græs, buske og træer.

My point -> have ruten med på telefon. Jeg anbefaler altid AllTrails, den virker stort set alle steder og er gratis (også kan du bruge den rute jeg har lavet).

Men mangelfuld skiltning gør også, at man bruger relativt meget tid på at finde vej; tjekke telefonen, orientere sig, lede efter små blå skilte. Knapt så afslappende.

Jeg synes egentlig selv jeg er nogenlunde god til orientering. Men jeg endte på en mark 😅 og kunne efterfølgende konstatere at det IKKE var den officielle rute. 🙈

Oh well. Jeg kom utrolig tæt på et rådyr, tog lidt instagram billeder der i marken og fandt flere døde mus på vejen. Overvejede at tage dem med hjem til min fryser… jeg har i forvejen 2 muldvarper deri jeg selv har fanget og som skal udstoppes. Men droppede det, for havde ingen plastikpose.

Ganske spændende blev det da. I det mindste var mudderet størknet.

>>> Hvis du vil undgå marken, så find et alternativ ved 3.8-4.2 kilometer på min ruteangivelse.

Jeg missede også stien ned til Søndersø og gik lidt frem og tilbage mellem rækkehusene. Men det lykkedes da til sidst og så kunne jeg ånde lettet op, for så skulle jeg blot følge søen rundt til den sydlige side.

Jonstrup Hegn

Efter Søndersø gik turen ind i Jonstrup Hegn. Og det er jo altid spændende at komme ind i skove med hundredevis af stier. Men det gik bedre med skiltningen og det passede også med, at det 9 ud af 10 gange var den største sti jeg skulle følge hvis jeg var i tvivl.

Tiden var ved at være i mod mig. Solen var på vej ned og jeg tjekkede derfor ikke den primitive overnatningsplads ud ved Gedderygsmose. Men her er en brugbar videooptagelse på YouTube.

Jeg må indrømme at den sidste time blot gik med at tænke på mad. Jeg var rocker sulten. Jeg kiggede på mit vandreur og kunne konstatere at have forbrændt 1100 kal. PERFEKT det passer nemlig lige præcis til en DurumKebab — noget jeg meget sjælendt får men ELSKER.

Ankomst til Ballerup

Til sidst endte jeg i et KÆMPE lejlighedskvarter. Jeg gik ned imellem lejlighederne på en flisebelagt sti hvor der også var et slags vandfald hele vejen. Meget fint egentligt.

Jeg kunne så småt begynde at høre noget LIVE rockmusik. Ballerup har åbenbart LIVE musik hele sommeren og det lød ganske fint. Jeg endte også med at tage hele publikums opmærksomhed eftersom ruten ud af kirken gik lige forbi scenen — og det var altså lidt en omvej at gå udenom.

Det sidste stykke hen til Stationen kendte jeg godt fra dengang jeg have kolonihave i Ballerup. Og jeg kunne nu nyde min ‘sejr’ med den længe ønsket Durumrulle før bussen gik tilbage mod Kokkedal og derefter tog til Helsingør.

⭐️ I mål ⭐️

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *