
Alt du skal vide om Hallandsleden
Hallandsleden er en vandrerute gennem Halland med start lidt syd for Gøteborg og slut nord for Helsingborg. Ruten er fordelt på 27 etaper hvor der er shelter, bålplads og toilet. Der er nemt adgang med Øresundstoget fra København og ruten byder på varieret landskab med rig mulighed for at se både elge, vildsvin m.m. samt at bade og fiske i søer. Samtidig er det en lidt mere "ukendt" vandrerute, som er mere øde end f.eks. Skåneleden.


VANDREKORT
Ruten er opdelt i tre: Nordlige del, mellemste del, sydlige del. Der er 27 etaper som er listet længere nede. Selvom ruten er vel-markeret anbefales det at medbringe et vandrekort da det er min oplevelse at flere pæle er blevet vendt forkert (drengestreger?) og andre fjernet.
Digitale vandrekort
Det officielle hallandsleden onlinekort
Fremragende onlinekort (google) med Hallandsledens etaper samt oversigt over bl.a. sheltere, drikkevand, turistinformationer, seværdigheder m.m. Man kan bl.a. vælge etaperne man ønsker at gå og downloade dem som en samlet GPX-fil. Genialt!
Har man nok strøm på sin mobil, så er dette onlinekort rigeligt at navigere efter, eftersom Hallandsleden (og alle de andre vandreruter i sydsverige) er velmarkeret.
Fysiske vandrekort
Er du alligevel lidt old-school, så kan du kan købe trykte vandrekort ved ankomst eller online.
Se listen over turistinformationer med kort over Hallandsleden.
Køb kort online her (eksterne links) eller vælg kort



Hallandsleden er markeret med orange farve på sten, træer og stolper eller med skilte.
ETAPER
Nordlige del
1. Blåvättnerna - Stensjön: 12 km
2. Stensjön - Äskhult: 15 km
3. Äskhult - Stättared: 13 km
4. Stättared - Dranstugan: 16 km
5. Dranstugan - Gällarpesjön: 17 km
6. Gällarpesjön - Åkulla: 20 km
Ved Åkulla kan man fortsætte vestpå til Varberg hvor ruten slutter, eller man kan fortsætte ruten vestpå til Åstad eller østpå til Kogstorp.
7. Åkulla – Varberg: 21 km
7ø. Åkulla - Kogstorp: 11 km
7v. Åkulla - Ästad: 17 km
Mellemste del - øst
7ø. Åkulla - Kogstorp: 11 km
8ø. Kogstorp - Kärnebygd: 17 km
9ø. Kärnebygd - Eseredssjön: 12 km
10ø. Eseredssjön - Långasjön: 17 km
11ø. Långasjön - Sandsjön: 20 km
12ø. Sandsjön - Gyltige: 32 km
Den sidste del af etappen Sandsjön- Gyltige er ikke med på det trykte kort men findes på onlinekortet.
Mellemste del - vest
7v. Åkulla - Ästad: 17 km
8v. Ästad - Skattegård: 22 km
9v. Skattegård - Frodeparken: 23 km
Sydlige del
13. Frodeparken - Döbla: 7 km
14. Döbla - Ryet: 12 km
15. Ryet - Gyltige: 16 km
16. Gyltige - Assman: 11 km
17. Assman - Mästocka: 16 km
18. Mästocka - Västralt: 19 km
19. Västralt - Ekegården: 18 km
20. Ekegården - Koarp: 13 km

FACILITETER
Ved shelters er der generelt gode faciliteter med bålplads, affaldsspande og tør-lokum. Der er ofte lagt brænde frem- men check vedr. afbrændingsforbud om sommeren. I vores tilfælde var det forbudt at tænde bål, mens det var tilladt at fyre op for trangiaen hvis den stod med min. 50 cm. i diameter med hårdt underlag. Det hedder eldningsförbud på svensk og du kan finde den aktuelle information på länsstyrelsens hjemmeside www.lansstyrelsen.se. Søg på eldningsförbud, så får du hurtigt et resultat frem.
Det kan til gengæld knibe med adgang til vand, hvor man enten må spørge på de gårde man passerer eller have rense-værktøj med til søvand.
TRANSPORT
Der er mig bekendt ikke en tilsvarende side som vores danske "rejseplanen.dk" som samler alle offentlig transportmuligheder. Men det er forholdsvis nemt at finde de regionale og lokale tog- og bushjemmesider.
TOG
Øresundstoget fra Danmark kører til flere storbyer i Halland hvor du kan komme videre med bus eller tog. Tjek rejseplanen.dk eller https://www.oresundstag.se/ for øresundstoget afgangstider og priser.
Ligesom i Danmark er der også lokalbaner som kører til de mindre byer, heraf flere af etaperne på Hallandsleden. Man kan købe billet på lokaltoget. Benyt Hallands officielle rejseplan https://www.hallandstrafiken.se/en/ for afgangstider og stationer.
BUS
Benyt Hallands officielle rejseplan https://www.hallandstrafiken.se/en/ til at planlægge din næste vandretur på Hallandsleden. Kortet giver et godt billede af hvor på Hallandsleden man kan hoppe af og på.
