Region Hovedstaden, Vandreture i Danmark

Tisvildevejen: Annisse – Ramløse (11 km)

Tisvildevejen er en 56-75 km. lang pilgrimsrute mellem Esrum og Tisvilde i Nordsjælland. Vandreruten blev etableret i 2018 og er særdeles godt afmærket og tilrettelagt med overnatning og seværdigheder undervejs. Læs mere om Tisvildevejen.

Rute: Annisse – Ramløse
Niveau: 
Nem
Terræn: 
Grusveje / asfalt. Kuperet.
Længde: 
Der findes to ruter for Tisvildevejen; en kort (56 km) og en lang (75 km). Denne etape er den tredje etape på begge ruter.
Transport: 
Nok den sværest tilgængelige del af rute og bil eller overnatning er klart en fordel. Er du i bil, kan du tage bussen tilbage til start, eller forlænge turen og gå de 5 km ad landevej der er i mellem destinationerne. Det er dog også muligt med offentligt transport. Tjek rejseplanen.dk hvordan du nemmest kommer til Annisse og hjem fra Ramløse.
Overnatning: Det er ikke muligt at sove i naturen. Men prøv B&B eller benytte Airbnb eller brugminbaghave.dk . Læs mere under faciliteter.

Rutebeskrivelse og GPX

Kære naturelsker, du vil ELSKE denne etape som tager dig ud i det åbne landskab og forkæler dig med udsigt efter udsigt. Vælg en vindstille og solrig dag, så er du garanteret en fantastisk tur.

Markering af ruten er mangelfuld og forvirrende, særligt i starten. Sørg for at have et kort eller GPS med. Du kan med fordel benytte den herunder. Hvis du følger den (og ikke skiltningen) så kommer du ud på mindre stier og små lommer af paradis.

Denne etape af Tisvildevejen er én af fire etaper på den korte vandrerute. Læs mere om den korte og lange version af Tisvildevejen her.

Faciliteter på vandreturen

Parkering: Der findes parkeringsmuligheder ved etapens start (Annisse kirke) og slut (Ramløse kirke). Man kan også forlænge etapen og vandre tilbage ca. 5 km ad landevejen – det er absolut ikke kedeligt!

Toilet og vand:  Ved Annisse og Ramløse kirker.

Proviantering: Der er en Netto i Ramløse

Overnatning på vandreturen

Overnatning i naturen: Det er ingen shelters eller teltpladser langs ruten.

Airbnb: Jeg benytter mig ofte af Airbnb når jeg vandrer og ikke har lyst til det primitive. Jeg har fået mange dejlige oplevelser og bekendtskaber igennem privat indlogering- nogle jeg endda ser igen og igen. Der er masser af muligheder på denne etape, både i Esrum, Esbønderup og Mårum.

Bed & Breakfast: Denne overnatningsform er ikke noget jeg benytter mig særlig meget af, da jeg synes det er for dyrt og for fint til mig. Men hvis du er interesseret i det, kan du se en oversigt over B&B langs ruten her.

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *