Region Hovedstaden, Vandreture i Danmark

Sjælsø rundt (11 km)

I udkanten af Birkerød ligger Sjælsø, en 3 km lang sø med smuk og varieret natur. De 11 kilometer rundt om søen er skøn i alle årstider, men ruten er ikke egnet for børn, fordi man i 2,5 km går på den meget befærdede Sjælsmarkvej.

Rute: Sjælsø rundt
Længde: 11 km
Niveau: Let
Terræn: 
Skovstier, markveje, sø-sti, trafikeret vej. Fladt.
Tidsforbrug: 
2-3 timer
Transport: 
Du kan parkere mange steder bla. Ravnæsset eller ved plejehjemmet Grøndalsvænge. Kommer du med offentligt transport kan du tage S-toget til Birkerød og derefter buslinje 196 til stoppestedet Kajerød, Soldraget. Hold dig opdateret på rejseplanen.dk

Rutebeskrivelse

Det er liiige før at ruten er for kort for mig. Jeg vandrer helst minimum 15-20 km når jeg er ude, men der var to afgørende faktorer for, at den fik en chance den kolde april dag i 2018: Jeg fik lokket en ikke-vandrer med ud at gå og jeg havde ikke særlig meget tid, men havde brug for frisk luft (og en god snak med min ven). Han bor i København, jeg bor i Helsingør – det var et godt kompromis. Det var en skøn rute, og jeg vil vandre den igen hvis ikke det var fordi jeg bloggede og ønskede at udvide repetoiret hurtigst muligt. Men nu hvor jeg har fået hund, og den skal træne at køre bil, så var det måske på tide med et gensyn med denne skønne tur.

En anden ting faldt mig også ind, da jeg sad og skulle udvælge billede – jeg har stort set kun vinterbilleder af mine vandreture! Det harmonerer også med at jeg vandrer mest i de kolde måneder, for i sommermånederne har jeg travlt med strandture og bade eller bygge sandslotte med mine børn eller have fingrene i min køkkenhave.

VANDREKORT & RUTE

Jeg vil anbefale at tage en GPS eller et kort med. Ruten er ikke markeret undervejs og det kan være ganske vanskeligt at finde vej hvor man skal gå på Sjælsmarkvej. Man KAN IKKE gå rundt om Sjælsø ved vandet og private lodsejere skilter rigeligt med at du ikke på gå forbi. Så ud på vejen med dig – og have denne gps med.

FACILITETER

Det er muligt at overnatte ved Sjælsø Lund, Evighedsbakken i eget telt. Det er bålplads men hverken vand eller toilet. Tjek shelterapp’en eller udinaturen.dk for flere overnatningsmuligheder.

Andre vandreruter der kunne interessere dig:

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *