Region Sjælland, Vandreture i Danmark

Feddet Rundt (22 km)

Feddet er en naturskøn halvø som adskiller Faxe bugt og Præstø Fjord. Der er rige muligheder for skønne, lange, vandreture med overnatning i shelter, på den fem-stjernet campingplads eller direkte på stranden.

Rute: Feddet Rundt
Niveau: 
Nem
Terræn: 
Stier og strand
Længde: 
22 km
Transport:
Der er lokaltog til Faxe Ladeplads hvor ruten starter. Tjek rejseplanen.dk for afgangstider.
Overnatning: Der er shelter flere steder på ruten, samt en luksuscampingplads. Benyt www.udinaturen.dk, www.brugminbaghave.dk og Shelter App’en for at se mulighederne i naturen eller sov under åben himmel på stranden. Alternativt kan du søge på Airbnb, B&B eller hotel for mere luksuriøse ophold.

Læs mere om Feddet på feddet.dk

Beskrivelse af vandreruten

Ruten starter ved Faxe Ladeplads station- praktisk for dem som ikke har bil. Har du bil kan du med fordel gøre ruten lidt kortere ved at parkere ved Feddet Camping eller lignende.

Vandreruten starter ud et godt stykke på stranden, hvor der er udsigt ud over Faxe Bugt og det store hedeområde på Feddet. Om sommeren har Feddet Camping Resort en stor vandpark på stranden, med hoppeborg og trampolin på havet. Min søn og jeg var der i sommer og det var simpelthen så sjovt et sted! Så vandreturen denne kolde januardag blev varmet af de dejlige sommerferieminder!

Efter campingpladsen, kommer et langt stykke skov. Vi valgte at blive på stranden, men det er muligt at finde stier derinde hvis man ønsker at komme væk fra stranden lidt. Brug AllTrails kortet for at se dem (zoom ind).

Vandretur på Feddet

På det sidste stykke på øst-siden af Feddet slår naturen om til et stort hedeområde og senere en stor mark hvor der græsser køer. Landskabet er utroligt fladt, så man får virkelig udsyn for pengene.

Vandretur på Feddet

Ruten drejer ind over marken og over langs skoven og ud til et fugletårn hvor der også er borde-bænke. Derefter ‘runder’ turen og går tilbage igennem skoven og tilbage på stranden.

Alt i alt en super varieret vandrerute i storslået natur. Vandreruten kan varmt anbefales, og det er ikke sidste gang jeg tager til Feddet! Vi kom tilbage lige i tide til at nyde solnedgangen på denne korte januar-dag.

Faciliteter og proviantering på vandreturen

Proviantering: Det er muligt at proviantere i Netto som ligger lige ved Faxe Ladeplads Station. Derudover, har Feddet Camping Resort en lille købmand hvor der også kan provianteres. Jeg så ikke vand ved shelteret, så sørg for at have rigeligt med.

Toiletter: Der er gratis offentlige toiletter ved Faxe Ladeplads Station (mod havnen) og mod betaling måske ved Feddet Camping.

Vand: Jeg så ingen vandposter på ruten, men der kan tankes vand ved Feddet Camping og i Netto ved Faxe Ladeplads Station.

Borde-bænke: Der er flere langs ruten, bl.a. ved fugletårnet og på tilbagevejen.

Shelters: Der er to shelters i forbindelse med ruten. Den ene er ved Fed Havn på den vestlige side af halvøen, den anden ligger på den østlige side men findes kun i shelter appen.

Andre vandrerute som måske kunne interessere dig:

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *