Region Sjælland, Vandreture i Danmark

Den Danske Pilgrimsrute: Glumsø – Næstved (22 km)

Jakobsvejen, også kendt som Den Danske Pilgrimsrute, byder på ca. 1000 km vandring i Danmark – og er en del af den officielle pilgrimsrute til Santiago De Compostela. Læs mere om Den Danske Pilgrimsrute. 

Rute: Glumsø st. – Næstved st.
Niveau: 
Nem
Terræn: 
Primært asfalt og markstier 
Længde: 
ca. 22 km
Transport: 
Der kører tog til Glumsø og Næstved, så denne etape er også ideel hvis man kommer i bil. Parker ved Glumsø og tag toget tilbage fra Næstved. Tjek rejseplanen.dk for afgangstider.
Overnatning: Der er primitivt shelter- og teltplads syd for Glumsø, eller fortsæt 8 km til Skelby hvor der er et hygeligt B&B. Derudover er der masser af overnatningsmuligheder ved Næstved. Tjek Shelter app’en eller udinaturen.dk

Rutebeskrivelse + GPX

Klik her for at følge kortet på din smartphone – Husk at downloade AllTrails appen!

På trods af at vi gik denne rute på en kold januardag, så var denne vandretur virkelig smuk. Man følger Susåen det meste af vejen, dog på afstand, så man får aldrig våde fødder. Derfor er denne rute virkelig ideel til de kolde måneder hvor floder og søer ellers typisk går over deres bredder. Og Susåen var da også gået meget over sine bredder, vi så adskillige shelters og bænke direkte under vand. Men fordi denne etape primært går på asfalt, et stykke fra selve åen, løb vi aldrig ind i problemer.

På etapen passerer man hyggelige små landsbyer og smukke gårde. Man er kommet rigtigt på landet og det kan mærkes. Roen og stilheden fylder, kun afbrudt af en bil i ny og næ. Ruten er tilmed nem at følge med Jakobvejens pilgrimssymbol, så det var alt i alt en dejlig afslappende tur.

Ca. 5 kilometer før mål kommer man forbi Herlufsholm Kostskole fra 1565 og dets prægtige område med skov, å og park. Her begynder man også at følges med de lokale som uden tvivl er flittige brugere af parken.

Det sidste stykke ind til Næstved st. var overraskende smuk. Normalt synes jeg, at når man ankommer til en by, så bliver det sidste stykke kedeligt. Men det var det absolut ikke her. Her fik man virkelig værdi for pengene med smuk rute hele vejen til døren.

Kombiner med etaperne RIngsted-Glumsø for en kort weekend vandretur.

Tilbage til oversigten med alle etaperne

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *