Region Hovedstaden, Vandreture i Danmark

Den Danske Klosterrute: Gurre – Esrum (16 km)

Den Danske Klosterrute – Etape 2: Gurre Slotsruin-Esrum Kloster

Den ca. 2300 km. lange klosterrute går fra Helsingør til Frederikshavn og forbinder ca. 50 af de steder, hvor der blev bygget klostre i middelalderen. Læs mere om Den Danske Klosterrute.

Rute: Gurre Slotsruin – Esrum Kloster
Niveau: 
Nem
Terræn: 
Primært skovstier og markstier, fladt og lidt vådt. 
Længde: 
ca. 16 km.
Tidsforbrug: 
4 timer inkl. frokost.
Transport:
Det er nemt at komme til/fra denne etape. Kystbanen kører til Helsingør hver 20. minut. Fra Helsingør går der bus til Gurre slotsruin (stå af ved stoppestedet “Gurrevej 430”). Hvis du er i bil, så er der gratis parkering ved ruinen. Fra Esrum kører bussen tilbage til Gurre slotsruin og Helsingør st. hvert 30.-60.min. Tjek rejseplanen.dk.

Bemærk at denne etape er identisk med Den Danske Pilgrimsrute


TRYK HER FOR GPS VANDREKORT

Normalt synes jeg ikke at en GPS er nødvendig når der vandres i Danmark, men denne etape er ret dårlig markeret af de klassiske pilgrimssymboler. Vi måtte ty til vores GPS på mobiltelefonen 3-4 gange på turen for at finde vej, så tryk på vandrekortet herover og hav den med på din telefon. Alternativt kan du bruge Waymarked Trails  som har en indbygget lokalitetsfunktion, hvilket vil sige at du altid kan få at vide hvor du er på ruten. Smart!

RUTEBESKRIVELSE
Jeg er endnu engang fascineret af det varierende terræn som ruten byder på. Fra fyrreskov, bøgeskov, søer og sump til marker og by- ruten har det hele (måske lige bortset fra nogle højdemeter). De her korte “søndagsture” som jeg kalder dem er rigtig gode i vinterhalvåret hvor det måske er en anelse for koldt til at overnatte ude. De er nemt at komme til og fra etaperne og skoven skærmer for den værste vind.

Ruten, som starter ved slotsruinen går vest ad Gurrevej indtil man kan komme ind i skoven ved Gurre Sø. Der er tydeligt markeret med pilgrimssymbolet som vist ovenfor. Man går vest om Gurre sø, nord på til Risby Vang og Klosterris hegn og derefter ad markstier ned til Esrum Kloster. Det er særligt det sidste stykke, når man kommer ud af skoven at der mangler vejvisning.


Der var ingen borde-bænke på turen, så vi spiste frokost på en bunke stablet træstammer kort før vi krydsede Esrumvej. Det var vigtigt for os at sidde på noget (dvs. ikke på jorden) og før vi kom ud af skoven, så der var chancer for bare lidt læ. På sidste tur (etape 1) manglede jeg virkelig et underlag at sidde på, hvilket jeg skyndte mig at købe så jeg havde et… men så glemte jeg det! Højst sandsynlig fordi det nye grej ikke var på den mentale pakkeliste som jeg normalt pakker efter når jeg, som altid, ender med at komme for sent ud af døren og liiiige skal have det der kogende vand i termokanden.

Så hvad er der i min taske på sådan en dagsetape?

I vinterhalvåret er det vigtigt for mig at have noget varmt mad eller drikke med. Jeg har en Jetboil som jeg bruger meget når jeg solovandrer og som jeg oftest varmer suppe på. Men jeg synes at det er for koldt at vente på i vinterhalvåret (inden det varmer, man får det spist og pakket væk) så jeg er gået over til at have det på termokande i stedet for. Faktisk er det pt. en sandwich, lidt gulerødder, vand og kaffe der oftest står på menu’en.  Derudover har jeg altid en Rawbar eller lign. med, af bitter erfaring- jeg kan blive helt dårlig hvis mit blodsukker falder for meget.

I min taske, som i virkeligheden er en mikroskopisk lille ski-taske på 15-20L, har jeg også en meget passende lille bitte førstehjælpstaske med fra Tiger, hvor jeg har fyldt den med plaster, renseservietter, hovedpinepiller, en 100 kr. seddel og en rulle strækbind. Strækbind er ikke til forstuvninger, men vabler! På min tur på nordkyststien hvor jeg præsterede at vandre 30km med fuld oppakning og uden træning (ik’ så smart, I know now) var strækbindet min redning, for plastrene blev ved med at glide af ved bevægelse. Så det er standardudstyr nu.

Her om vinteren har jeg også et ekstra par sokker med, som viste sig at komme ind handy da min vandrebuddy fra klubben mente vi bare skulle krydse over marken- tak Jeppe, nu fandt jeg da ud af mine støvler ikke er vandtætte! 🙂 Jeppe har til gengæld også altså ekstra handsker med, jeg kan ikke huske hvorfor.

Og til dig som er kuldeskær og tænker at vintervandring ikke er noget for dig, så læs med her. Min mor ringede nemlig og man kunne nærmest høre på hendes stemme at hun frøs bare ved tanken om en gåtur i det her vejr. JA DET ER KOLDT- hvis man går en lille tur. Men hvis man er konstant aktiv i 3-4 timer, så fryser man faktisk ikke! Lag-på-lag metoden kommer virkelig også ind handy her, og du behøver virkelig ikke investere i det helt store for at være med. Jeg frøs på intet tidspunkt og her er hvad jeg havde på

  • Uldundertøj (JA TAK!)
  • Almindelige lange løbetights udenpå
  • En hjemmestrikket sweater i uld og silke
  • Min guddommelige Didriksons vinterjakke (jeg har pt. ikke præsteret at fryse i den!)
  • En merino buff som jeg brugte som pandebånd
  • Strikkede uldvanter (nope, ikke engang mine skihandsker kom i brug)
  • Vandresokker i uld. Gør dig selv den tjeneste at bruge de 200 kr. på ordentlig vandresokker. Det er et point-of-no-return.
  • Vandrestøvler

Det eneste jeg godt kunne have brugt, i anledningen af snestormen, var et par regnbukser. Men det var nice-to-have og ikke need-to-have. Jeg frøs kun i det øjeblik Jeppe hev os ud på den mark, og det var efter 15,5 km ud af 16, så det gik.

Men det der virkelig er så skønt ved vintervandring, især også i snestorm, er, at man kommer ud i en tid hvor sofaen, dynen og Netflix ellers har rigtig godt fat i os. Hvis man, som jeg, sidder på et kontor det meste af dagen og nærmest ikke får et strejf af naturligt lys, så er disse vandreture fantastiske til at lade op på både lys og luft. Jeg er faktisk helt pjattet med snevandring, hele landskabet lyser op på en måde som ingen anden i det mørke vinterhalvår. Måske er det også nøglen til hvorfor jeg bare ELSKER at stå på ski.

INTERESSEPUNKTER

Esrum Kloster
Har du ikke været i Esrum før, er det helt sikkert værd at kigge forbi klosteret. Vi sluttede vores snestormsramte vandretur af med varm kakao og kaffe i deres kælder som både huser en hyggelig café og en lille shop med selvlavede produkter fra deres urtehave. De har endda åbent om søndagen i vinterhalvåret, det var skønt. Desuden ligger det kun få hundrede meter fra busstoppestedet, så har man lidt tid til overs er det jo oplagt.

Tjek deres hjemmeside ud for åbningstider og events.

Gurre Slotsruin
Kort fortalt blev slottet bygget i starten af 1300-tallet og var efter sigende Kong Valdemar Atterdags fortrukne opholdssted. Det var også her han døde den 24. oktober 1375. Ruinen består af en ringmur med 4 hjørnetårne fra omkring 1360’erne omkring et ældre beboelsestårn på kampestensfundament fra ca. 1100-tallet. Slottet fungerede altså som kongebolig indtil 1530’erne hvor slottet blev forladt. Ruinen blev delvist fritlagt i 1817.

For de mere historisk interesserede, har Helsingør Leksikon en meget flot og udførlig beskrivelse af Gurre Slotsruin som jeg slet ikke vil forsøge at hamle op med. Der er også en spændende litteraturliste til de lidt mere nørdede. Find det hele her.

God tur!

Etape 1: Helsingør – Gurre Slotsruin

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.

Få besked når der kommer nyt indhold 📩 🥾

Jeg spammer ikke, promise! Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet samtykker du til, at jeg må sende dig emails med nyheder og tilbud. Afmeld når som helst. Læs min privatlivspolitik.