Region Sjælland, Vandreture i Danmark

Orø Rundt (25 km)

Velkommen til Orø! En naturskøn perle i Isefjorden på 14 km2.  Øen er en af de eneste i danmark hvor befolkningstallet er stigende- og det kan jeg godt forstå! Den kuperede ø oser af feriestemning og alternative livsstilsformer. Tag på vandretur på Orø og oplev en skøn blanding af natur og kultur. Vandreturen kan sagtens splittes op i to.

Vandring Orø Rundt

Rute: Orø Rundt
Niveau: Medium – hård på grund af rutens længde, terræn og underlag. 
Terræn: Meget blandet med asfalt, trampestier, stenstrande, grusstier. Ret kuperet. 
Længde: 25 km
Transport: Direkte afgang fra Holbæk eller Hammer Bakke  med færge.  Rejsetid 10-25 minutter. 
Overnatning:  Der er mange muligheder for at overnatte i sommerhus og ferielejligheder, f.eks. gennem Airbnb, men vil du sove i det fri, er din eneste mulighed at sove under åben himmel på stranden, benytte BrugMinBaghave eller tage til Hammer Bakke shelterplads

Rutebeskrivelse og GPX

Da jeg bor i Nordsjælland, var det nemmest for mig, at tage kabelfærgen ved Hammer Bakke. Men man kan også tage færgen fra Holbæk

Det var en dejlig forårsdag med solskin og de første lunere temperaturer over 10*C. Jeg tog afsted alene fordi jeg først drak kaffe med en bekendt i nærheden. Men jeg må indrømme, at jeg modsat min vandretur på vadehavsstien, savner selskab på mine solo-dagsture. Det er der heldigvis råd for, når man er medlem af en vandreklub.  

Færgeoverfarten tog under 10 minutter. Jeg ankom til Gamløse og fandt nemt og hurtigt rutens start ved et sommerhuskvarter. Jeg skulle ikke gå ret langt før jeg fornemmede at denne lille ø ikke er et Københavner-get-away som det var tilfældet på NordkyststienDu ser ingen store Audi’er eller nybyggede luksussommerhuse. I stedet møder du et alternativt folkefærd som bygger det meste selv og som ikke bruger megen tid på oprydning. 😉

Til gengæld er man ikke i tvivl om, at disse mennesker elsker naturen på deres ø. Over alt er der opsat bænke til fri afbenyttelse -og udsigten er storslående. Terrænet mindede en del om den jeg så ved Lynæs rundt som dog var meget kortere. 

Godt 2 km inde på ruten, begynder en af de mange trampestier på øen. Jeg synes jo det er fantastisk med trampestier, også selvom stierne til tider kan være sumpede visse steder. Man kommer bare ud i naturen på en anden måde end at gå på en grusvej eller landevej. Så hurra for det!

Trampestierne er velmarkede og fungerede for det meste godt. Enkelte steder fortsætter stierne selvom markeringen drejer fra. Men følg skiltene, for jeg måtte erkende at de andre endte blindt 🥴 – goddaw ekstra 3 kilometer! 

Orø turistforening har lavet et rigtig godt kort over trampestierne og faciliteter i området. Se kortet her eller læs mere om trampestierne på oroe.dk 

Den nordlige tap var den nok noget af det smukkeste og følger du stranden rundt i stedet for trampestien som er en ‘højrute’ så finder du et lille hemmeligt bålsted, lige dér, på den alleryderste spids. Det er lidt fristende at sove på badebroen som var lagt som bænk

Tænk at sove for åben himmel lige der 🤩 det må prøves! 
Læs reglerne for overnatning på stranden i Danmark. 

Om Orø

Udover de godt 1000 fastboere er Orø også sæsonbefolket med ca. 1200 sommerhuse. Det gør Orø til en af de mest tætbefolkede småøer i Danmark og en af de eneste småøer med befolkningsvækst. 

“Orø er Ø-ro” og det er meget godt beskrevet af den stemning man møder på denne lille ø i Isefjorden. Orø er en af de steder, jeg til sommer vil tilbage til på cykel-weekendtur med min søn. Mærk stemningen i videoen. 

 Læs mere om Orø

Se også...

Knudshoved Odde Rundt (19 km)
Læs mere

Lynæs Rundt (10 km)
Læs mere

Den Danske Pilgrimsrute: Glumsø-Næstved (22 km)
Læs mere

Feddet

Feddet Rundt (22 km)
Læs mere

6 thoughts on “Orø Rundt (25 km)

  1. lyder super spændende. Jeg laver natur terapi og har hus på Orø. Hvad koster det at komme med på din vandring Orø rundt ?

    1. Hej Anita. Det er ikke arrangerede ture jeg laver, jeg blogger bare til inspiration for andre. Mvh Louise

  2. Hej Louise. Tak for inspiration. Jeg har hørt at det kan være svært at komme hele vejen rundt da det er meget sumpet. Oplevede du et problem?
    Hilsner
    Lotta

    1. Hej Lotta, du skal følge ruten som jeg har lavet på Alltrails. Du kan ikke gå langs vandet hele vejen, for så møder du sump ved især nordvestsiden af øen. Der er vist også dele af øen mod vandet hvor det er privat ejendom. Håber du kom afsted alligevel. Mvh Louise

    1. Hej Lene, tak for tippet. Jeg vil opdatere siden snarest muligt. Kunne I ikke prøve at få jeres shelterpladser på kortene på udinaturen.dk og shelterapp? Det vil hjælpe mange i deres planlægning. Mvh Louise

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *